Virksomheder soler sig i tyrkisk vækst
Danske virksomheder har godt fat i Tyrkiet, og der er plads til endnu flere.
- Der er tale om et veludviklet marked, hvor vi mærker, at købekraften stiger støt. De næste ti år ser vi interessante muligheder på det tyrkiske marked, siger CEO Søren Birn fra virksomheden Gumlink, der også har sin produktion af tyggegummi i Tyrkiet.
Tyrkiet med dets 75 mio. indbyggere vil opleve et stærkere løft i købekraften end i lande som USA, Tyskland og Sverige, vurderer Den Internationale Valutafond (IMF). Og organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) forventer, at den gennemsnitlige vækst i Tyrkiet frem til 2030 bliver 4,5 procent årligt – den højeste vækstrate blandt OECD-landene.
Tyrkiet ligger desuden placeret, så det er et springbræt til andre lande i fx Europa, Asien og Mellemøsten. Og der er plads til endnu større dansk engagement, mener konsulent Ejvind Vøgg, DI.
- Landet ligger kun tre timers flyvetur fra Danmark. Alene i området omkring Bosperupsstrædet er der 15 mio. tyrkere med stærk købekraft, siger han.
Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk