- Man smadrede sit eget koncept
Ruineret bornholmsk fjerkræslagteri blev holdt meningsløst i live med årlig millionhjælp. Det kritiserer central figur i fjerkræbranchen.
Man holdt Bornpoulty kunstigt i live i årevis for millioner, lyder kritikken fra Thorkild Ambrosen, mangeårig central figur i branchens organisationer. Foto: chipprojekt.dk
Drømmen om den kendte bornholmerhane endte som et årelangt mareridt for det nu krakkede Bornpoultry, som sidste år gik konkurs. Det ærgrer Thorkild Ambrosen, som selv er indfødt bornholmer. Han har i årtier været en central figur i fjerkræbranchens organisationer og har udefra, men på tæt hold, fulgt bornholmerhanens skæbne.
Tilbage i firserne var han selv som daglig chef for branchens faglige organ med til at bakke op om produktionen af en særlig gourmethane, som i de følgende årtier blev kendt i alle hjørner af landet som den store og kødfulde Bornholmerhanen.
Men konceptet slog alvorlige revner. I 2010 var Thorkild Ambrosen selv med til at granske den bornholmske produktion og beskrive virksomhedens tilstand, og den rapport, som Det Danske Fjerkræraad i 2010 afleverede til Bornpoultry, var ifølge Thorkild Ambrosen rødglødende af alarmering.
Bygningen "faldt fra hinanden"
Fjerkrærådets gennemgang blotlagde, hvorledes virksomheden var misvedligeholdt. Ledelsen skrantede, mens skiftende direktører farede ind og ud ad svingdøren. Slagteribygningen var "ved at falde helt fra hinanden", som Thorkild Ambrosen beskriver det, og Fødevarestyrelsen havde givet Bornpoultry en stribe af dispensationer, fordi økonomien ikke tillod, at der blev rettet op på manglerne.
På et tidspunkt havde der været fem primærproducenter bag produktionen, men den økonomiske nedtur havde efterladt kun én opdrætsfarm tilbage.
Thorkild Ambrosen mener også, at man fejlede eklatant, når man markedsførte en billig industrikylling på frost som Bornholmerhøne. Det udvandede kundernes værdiopfattelse af Bornholmerhanen, som detailhandlens indkøbere derfor pressede ned i pris.
- For de kunne ikke se nogen grund til, at Bornholmerhanen skulle være dyr, når Bornholmerhønen var billig. Man smadrede rent ud sagt sit eget koncept. Fuldstændigt!, siger Thorkild Ambrosen.
Meningsløst milliontab
Rapporten i 2010, som blev afleveret fortroligt til Bornpoultry, advarede om, at virksomheden var på direkte kurs mod ruin. Bornholmske fonde havde i årevis postet millioner af kroner i et håbløst sort hul, selv om Thorkild Ambrosen mener, at lykken aldrig havde udsigt til at vende.
- Man godtog virksomhedens grædekoneforklaringer om, at verden var ond ved virksomheden, og at det nok skulle køre igen. Man gjorde virksomheden en bjørnetjeneste ved at holde liv i den, og det lullede hele systemet i søvn. I godt 25 år har tingene stået stille, mens man har slået sig selv langsomt ihjel, siger Thorkild Ambrosen, som ikke tror på, at der er chance for en frisk start for slagteriet. Dertil er slagteriet så misvedligeholdt, at løbet for længst er kørt. Men han understreger, at han personligt ærgrer sig enormt.
- Det er sørgeligt, for hvis man havde fintunet konceptet undervejs, kunne man have skabt en rigtig god nicheproduktion. Der er bare ingen grund til, at vi skal lave industrikyllinger på Bornholm, som man kan lave overalt, når vi i forvejen også er udfordret på transportomkostninger.
Der opdrættes stadig en bornholmerhane på den sidste tilbageværende farm, som leverede til Bornpoultry. Den slagtes nu i Aars i Nordjylland og markedsføres af Lantmännen Danpo. Bygningen i Hasle har stået i et år og ventet på en køber sammen med slagteriinventaret, som sidste sommer blev opkøbt af en skrothandler, som har ladet udstyret stå.
Konkursboets kurator Peter Vang erklærer nu over for Food Supply, at hans sidste håb om genoptaget slagteridrift er slukket. Bygningen skal rømmes og sælges til andet formål.
