Asien er en guldgrube for Uhrenholt
Fødevarekoncernen fra Middelfart omsætter årligt for 400 millioner kroner i Asien og vokser lige nu med 50 procent årligt.
- Vi sælger fortrinsvis mejeriprodukter. Det er alt fra mælkepulver til industrien til mælk til supermarkederne. Vi er også leverandører af ingredienser til Pizza Hut i Sydøstasien, siger koncernchef Sune Uhrenholt til DR.
Uhrenholdt omsætter i Asien for 400 millioner kroner årligt og vækstraten er høj. Firmaet vokser lige nu med 50 procent på årsbasis og ifølge Sune Uhrenholt er købekraften efter netop europæiske fødevarer stor.