23948sdkhjf

Seimei fortsætter sit indtog i detailkæderne

7-eleven har netop sagt ja tak til at afprøve den lollandske fuldkornsdrik og derudover forhandles også med udenlandske detailkæder.
Antallet af butikker, der tager den nye fuldkornsdrik til sig stiger støt - senest har seks københavnske 7-Eleven takket ja til at teste Seimei Wish på sine hylder. Også i udlandet er folkene bag Seimei i fuld gang med at forhandle, og man har store forventninger til, at fuldkornsdrikken kan nå bredt ud dette forår.

- Vi vil gerne bidrage med et sundere alternativ til sodavand og smoothies, og vi synes, det er lykkedes rigtig godt med vores fuldkornsdrik, fortæller Allan Feldt, der er investor og drivkraft bag den nye drik, der er lavet på frisk frugt fra Lolland tilsat havrefuldkorn.

- Vi glæder os meget til at se, hvordan kunderne tager imod Seimei Wish, generelt er danskerne jo begejstrede for fuldkornsprodukter, så vi tror, den bliver et hit, fortsætter han.

Udover de seks 7-Eleven butikker ved Rådhuspladsen, Trianglen, Rigshospitalet, Helsingør, Christianshavn og i Købehavns Lufthavn, oplever Seimei allerede stor succes hos både Inco, Det Rene Brød og flere lokale Brugser på Lolland.

Bliver fuldkornsdrikken en succes i 7-Eleven, ventes det, at mange flere af de næsten 200 butikker også tager Wish ind i sortimentet.

Forretningskonceptet går desuden ud på, at hvert solgt Seimei produkt giver et afkast til Seimei Fonden, der støtter alment velgørende formål. På den måde sigter Seimei efter at hjælpe mange mennesker og gøre en stor forskel. Helena Christensen, der er frontfigur på emballagen er i øvrigt formand for Seimei Fonden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083