23948sdkhjf

Dansk Supermarkeds private label "Vores" har vokseværk

Mere end 1500 varer skal samles under ét mærke og sælges i alle Bilka- og Føtexbutikker. Dansk Supermarked satser stort på eget private label.
Det bliver en række eksisterende private label-mærker, der inden 2015 samles under mærket ”Vores” i alle Dansk Supermarkeds Bilka-varehuse og Føtex-butikker, skriver FødevareWatch.

Læs også: Unibake går til kamp om hylderne

Overskuelighed
Tiltaget med at samle en række varer i mellemprisklassen under mærket Vores er sat i søen primært for at hjælpe forbrugeren og skabe overskuelighed i mængden af private-labels i netop mellemprisklassen.

- Vi gør primært det her for at hjælpe forbrugeren. I mange år har vi haft mange private label-varer, men i mellemprisklassen har de været fordelt på en lang række mærker. Og det forvirrer forbrugeren, tror vi. Så nu tager vi en række af de mærker, vi har i forvejen, samt en hel del nye og samler dem i ét mærke, siger Are Ellingsve, Dansk Supermarkeds private label manager, til FødevareWatch.

Det bliver mærker som LuxusGrønt, Specialbageren og Bon Appetit, der sammen med de nye varer skal udgøre sortimentet i Vores.

Kundernes godkendelse
I over et år har Dansk Supermarked udviklet på Vores-mærket og i Bilka i Tilst har kunderne blindsmagt hundredevis af produkter, som kun godkendes til Vores-mærket, såfremt de vurderes på niveau med eller over tilsvarende varer i kategorien.

Ud over kvaliteten har man også sørget for at varerne i Vores-serien prismæssigt ligger i et fordelagtigt leje. Alle varerne ligger under de tilsvarende mærker, og Are Ellingsve håber, at det vil være med til at øge andelen af private label-varer, der langes over disken i supermarkederne.

Vores-serien skal som nævnt sælges i landets 88 Føtex-butikker og 18 Bilka-varehuse, men ikke i Netto, hvor Dansk Supermarked satser på en anderledes kundeoplevelse med plads til større variation.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099