23948sdkhjf

Pænt regnskab fra Fuglsang

Fuglsang-koncernen har offentliggjort endnu et pænt regnskab – en stigende efterspørgsel bl.a. i Afrika er med til at give fine tal på bundlinjen
- I takt med at middelklassen vokser, stiger efterspørgslen af øl. Det har længe været tendensen i Fjernøsten og nu også i Afrika. Det har vi fået og vil få glæde af i de kommende år, siger Kim Fuglsang, direktør for Sophus Fuglsangs Export-Maltfabrik til Jydskevestkysten.

Det siger tallene
Sophus Fuglsangs Export-Maltfabrik A/ S kom ud af 2013 med et resultat før skat i 2013 på 17,5 mio. kr. Det tal lå i 2012 på 7,2 mio. kr. Mens bryggeriet S. C Fuglsang A/ S realiserede et resultat før skat i 2013 på -1,6 mio. kr., og dermed har øget underskuddet der i 2012 lå på -0,9 mio. kr.

Fuglsang-koncernen har en samlet balance på 322 mio. kr. og en egenkapital på 167 mio. kr.

Det er maltfabrikken, der trækker det samlede resultat op, mens bryggeriet bidrager med underskud. Ledelsen kalder dog resultatet for acceptabelt.

Fuglsangs fremtid
Fuglsang-koncernen har i beskedent omfang øget afsætningen af dåseøl til detailhandlen på det danske marked, mens man har registreret en stabil til let stigende tendens i afsætningen til restaurations- og festivalbranchen.

Samtidig står den gamle malteribygning i Haderslev over for en make-over. En ombygning der sættes igang i 2015 og dermed er med til at markere bryggeriets 150 års jubilæum.

I følge Kim Fuglsang forsætter koncernen med at investere i energioptimerende anlæg og vedligeholdelsesopgaver.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094