23948sdkhjf

DLG-selskab vil sælge flere ingredienser worldwide

DLG Food Grain vil med nyt navn kapre flere kunder i udlandet.
DLG Food Grain producerer alle former for mel, majsgritprodukter til morgenmadsindustrien og bryggeribranchen samt en række ærtebasrede ingredienser til kødindustrien. Og netop dét vil man sætte fokus på med et nyt navn, DLG Ingredients.

Samtidig er det nye navn et led i en strategisk satsning på udlandet, oplyser selskabet i en meddelelse.

- Vi skifter nu navn til DLG Ingredients, fordi vi synes, at det langt bedre kommunikerer det, vi i virkeligheden producerer, nemlig ingredienser til fødevareindustrien. Specielt i udlandet er det svært at relatere vores produkter til navnet Food Grain, og da vi har stor eksport og mange udenlandske samarbejdspartnere, vælger vi nu at skifte navn, siger Erling K. Jensen, der er direktør for DLG Food Grain, altså nu DLG Ingredients.

DLG Ingredients har produktionsfaciliteter, der laver produkter både til food og feed, eksempelvis har virksomheden en række produkter, der er velegnet til petfood enten direkte eller som ingrediens til denne industri.

- Ud over vores strategi om at være full supplier til den nordeuropæiske brødindustri, har vi en række produkter, vi sælger worldwide. Samlet set sælger vi vores produkter i cirka 45 lande, og netop derfor er det vigtigt, at vi kommunikerer den værdi, vi er i stand til at levere i alle led i processen. Vi vil med navneændringen synliggøre vores strategi om at skaffe komplimentære produkter til det, vi selv producerer til både food og feed, uddyber Erling K. Jensen.

DLG Ingredients A/S indgår i DLG Food-gruppen og producerer blandt andet mærkevarerne Fuldkornsmøllen og Landsbymøllen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079