23948sdkhjf

Stor grill-succes i små pakker

DC Beef har ramt plet med et storsælgende koncept - grillpakker med mindre kød.
Stor er ikke altid bedre, når det kommer til kød. Det kan Danish Crowns oksekødsdivision DC Beef berette om.

De sælger nemlig i tonsvis af deres nye koncept; små grillpakker til detailhandlen. Pakkerne indeholder for eksempel oksekødsmedaljoner med bacon, hakkebøffer eller små grovhakkede pølser.

Tanken bag de små kødpakker er friheden til at vælge – både for familien, der selv vil sammensætte aftenens grillmenu, og den enlige, der ikke kan spise sig igennem den traditionelle store grillbakke med forskellige udskæringer af bøffer og pølser:

- Vi havde godt en fornemmelse af, at der måske kunne være salg i mindre portioner kød. Men jeg må sige, at omfanget alligevel har overrasket os. Forbrugerne er simpelthen vilde med vores små grillpakker, som sælges af detailhandlen til 25 kroner bakken, siger salgsdirektør i DC Beef Finn Klostermann.

Fuld bemanding
Slagter og fabrikschef i Sdr. Felding, Kim Smed, er ikke overrasket over salgs-succesen. Hvor meget de små pakker sælger, vil han dog ikke helt ud med.

- Jeg kan vel gå så langt som til at sige, at vi kører med fuld bemanding, som knokler helt vildt for at følge med efterspørgslen, og vi sender 6-7 lastbiler ud i landet med vores produkter her fra Sdr. Felding hver dag, siger Kim Smed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078