23948sdkhjf

Lokal trend råber på nye samhandelsregler

Brancheorganisation frygter at trenden med flere lokale varer skaber unfair samhandel mellem producenter og detailkæder .
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Direktør i brancheorganisationen Dagligvareleverandørerne, Niels Jensen,finder det meget positivt, at detailkæderne øger udbuddet af varer, og særligt flere lokale produkter. Men den nye trend har også en bagside, advarer han.

- Samhandlen med mindre lokale producenter betyder et meget ulige størrelsesforhold mellem producenter og de store detailister, vurderer han ifølge avisen.

Dagligvareleverandørerne er med i et frivilligt, europæisk initiativ, hvor leverandører og detailkæder frivilligt forpligter hinanden på en fair samhandel og Niels Jensen mener, vi bør skele til en lignende model herhjemme. EU-Kommissionen kom i øvrigt også denne sommer med en opfordring til beskyttelse af de små fødevareproducenter i samhandel med de store, men det stilles kun som forslag og ikke som et krav.

Coop Danmarks food-direktør Jens Visholm bifalder initiativet med henvisning til, at koncernen allerede gør meget for at styrke de små. Og man er af samme opfattelse hos Dansk Supermarked, hvor indkøbsdirektør Jeppe Dahl Jeppesen i øvrigt påpeger, at det er nødvendig med lovgivning på området, hvis det skal fungere i praksis.

- Frivillige aftaler bliver alt for ofte reduceret til nydelige, men konkurrenceforvridende hensigtserklæringer uden reel effekt og uden håndgribelige konsekvenser for dem, der overtræder aftalerne. Det gavner ikke hverken kunderne eller de små leverandører, lyder det fra Jeppe Dahl Jeppesen.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111