23948sdkhjf

Søren Gade er klar til at levere hurtige resultater

Landbrug & Fødevarers direktør Søren Gade ser frem til formandsposten for den nye Måltidstænketank.
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, er blevet udpeget som formand for den måltidstænketank, som fødevareminister Dan Jørgensen netop har nedsat.

- Jeg er både glad og stolt over at være blevet bedt om at være formand for den nye måltidstænketank. Tænketanken falder godt i tråd med mit daglige arbejde i Landbrug & Fødevarer, og jeg er sikker på, jeg både kan trække på min viden herfra og fra min personlige interesse for, hvad og hvordan vi spiser, siger Søren Gade og fortsætter:

- Danmark er et land med ufatteligt mange gode råvarer og en god måltidskultur, men alligevel er der langsomt ved at ske forandringer i den måde, vi spiser på. Det er helt naturligt, når et samfund udvikler sig, men derfor er det ofte en god ide at gøre sig forandringerne bevidst. For hvordan vil vi gerne have, vores måltidskultur skal være? Hvad er vigtigt for at skabe den største madglade og folkesundhed hos danskerne? Det er det vi skal forsøge at sætte fokus på.

Måltidstænketanken en hurtigt arbejdende tænketank, der allerede i foråret 2015 skal komme med anbefalinger til ministeren.

- Det bliver et både spændende og udfordrende arbejde, at stå i spidsen for en gruppe meget enagerede madprofessionelle, der indenfor en kort periode skal komme til et konkret resultat. Men jeg er sikker på det, det nok skal lykkes. Alle i tænketanken har deres spidskompetence, og tilsammen repræsenterer vi virkelig meget viden, og det er tænketankens styrke, slutter Søren Gade.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079