Fødevareklynge bobler over af optimisme
En undersøgelse at en stor del af virksomhederne i den danske fødevareklynge, der eksporterer for 160 mia. kr. om året, afslører, at virksomhederne øjner vækst for ude.
Undersøgelsen afslører at hver tiende virksomhed i klyngen venter uændret eller mindre omsætning i de kommende fem år, mens to ud af tre vurderer at efterspørgslen efter deres produkter om fem år vil ligge 25 procent højere end i dag. Hver femte af de adspurgte fødevarevirksomheder forventer en 25-50 procents vækst. Der er dog kun 3-5 procent af virksomhederne der tror på en 50 procents vækst eller der over.
Områdedirektør Anne Borghegn fra L&F mener endda, at virksomhederne er for forsigtige i deres estimater.
- Grundlæggende oplever virksomhederne en stor efterspørgsel ude på markederne, og der bliver i fremtiden flere mennesker og større behov for fødevarer, så jeg kan sagtens se, at der i løbet af de følgende fem år realiseres en endnu større vækst, siger hun.
Mere end to tredjedele af omsætningen hentes hjem på fødevarer – eksempelvis mejeri- og slagteriprodukter fra de store danske koncerner Arla og Danish Crown.