23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen advarer om ulovlig bagerivirksomhed

Fødevarekontrollens fødevarerejsehold har kontrolleret et ulovligt bageri i Roskilde. Produktionen af pitabrød og fladbrød er foregået under uhygiejniske forhold.
Fødevarekontrollens rejsehold har undersøgt et bageri under navnet Lavas Produktion IVS i Roskilde med faktureringsadresse under navnet Gercek Lavas i Herlev.

Årsagen er at virksomheden Lavas Produktion IVS ikke er registreret som fødevarevirksomhed. Samtidig er fremstillingen af pitabrød og fladbrød til københavnske pizzariaer og restauranter sket under uhygiejniske forhold i lokaler, der er under ombygning og ikke mulige at rengøre. Der er ikke indlagt vand i produktionslokalet, og lokalerne, hvor produktionen foregår, er ikke adskilt fra byggematerialer og udstyr, der benyttes i forbindelse med ombygningen

Fødevarestyrelsen vurderer at der er risiko for forurening af brødet med fremmedlegemer og støv, ligesom det ikke kan udelukkes, at brødet kan krydsforurenes efter bagning fra udstyr, der ikke kan gøres forsvarligt rent.

Aftagere og forbrugere der har købt disse brød, evt. på ovenstående adresse i Roskilde eller på faktura fra en af de to ovenstående virksomhedsadresser, bør kassere brødene eller levere dem tilbage til leverandør/købsstedet.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11