23948sdkhjf

Spørg om jura: Medarbejdernes pasning af syge børn

Har man ret til frihed med løn, når ens barn bliver ramt af sygdom?
En mindre dansk virksomhed inden for metalbranchen oplevede i løbet af en uge, at flere medarbejdere fra både produktionen og bogholderiet underrettede virksomheden om, at de ikke kunne møde på arbejde, da de havde syge børn derhjemme.

Virksomheden er relativt nystartet – der er drevet virksomhed i knap 11 måneder.

I forbindelse med medarbejdernes udeblivelse som følge af syge børn, opstod der stor usikkerhed blandt flere af medarbejderne, ligesom ledelsen på stedet ”frygtede” en længerevarende periode med sygdom hos medarbejdernes børn, som kunne medføre et meget højt fravær blandt medarbejderne.

Virksomhedens direktør havde ikke tidligere oplevet en tilsvarende situation og måtte konstatere, at den udleverede personalehåndbog ikke indeholdt oplysninger om situationen. Han blev i tvivl om, hvor meget frihed til pasning af syge børn, virksomheden egentligt var pligtig for efter overenskomsten, og hvem der skulle betale for medarbejdernes fravær fra arbejdspladsen.

Helt konkret var situationen, at to medarbejdere med 6½ måneders anciennnitet – funktionær A og timelønnede B – begge havde holdt barnets første sygdag. I samme uge havde funktionær C med 11 måneders anciennitet holdt barnets første og anden sygedag. Både A og C er ansat som kontorassistenter i virksomheden. Alle tre medarbejdere krævede både frihed og betaling for fraværet i forbindelse med pasning af syge børn. Ingen af de tre medarbejdere er organiseret i et forbund eller fagforening.

Virksomhedens direktør er usikker på, hvordan situationen bør håndteres, og retter henvendelse til juridisk afdeling hos Arbejdsgiverne for at få en afklaring af situation.

Svar
Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.
Det er helt uden betydning for parternes retsstilling, om medarbejderne er organiseret eller ej. Timelønsoverenskomsten gælder for timelønnede B, og HK-overenskomsten gælder umiddelbart for A og C.

Flere forhold skal være opfyldt, før der er ret til frihed for pasning af sygt barn. Først og fremmest gælder reglerne for frihed kun i relation til egne børn, der både er hjemmeboende og under 14 år. Ligeledes skal fraværet være nødvendigt, da anden pasning ikke er mulig. Friheden gives kun til den ene af forældrerne – ikke til begge. I det konkrete tilfælde var alle disse betingelser opfyldt for alle tre medarbejdere, som altså har ret til at holde fri på barnets 1. sygedag.

Overenskomsterne indeholder forskellige krav til anciennitet, før der kan opnås frihed med løn til pasning af syge børn.

Efter HK-overenskomsten skal en medarbejder have mindst seks måneders anciennitet, før han har krav på frihed med løn til pasning af sygt barn – og det har A.

Timelønsoverenskomsten angiver til gengæld et anciennitetkrav på mindst ni måneder, inden virksomheden har pligt til at betale fuld løn. B har altså krav på frihed men ikke med fuld løn, han skal dog have sin relevante sygedagesats i forbindelse med fraværet.

C har ubetinget et krav på frihed med løn. Men kun for barnets første sygedag, idet efterfølgende sygedage for barnet ikke er omfattet af de overenskomster, Arbejdsgiverne har indgået med lønmodtagersiden. Det er altså kun barnets første sygedag, som giver ret til frihed med løn.

Ved barnets første sygedag forstås i øvrigt alene det arbejdsdøgn, hvor barnet faktisk er blevet sygt, hvorfor barnets sygdom på for eksempel en søndag ikke giver ret til frihed for medarbejderen om mandagen. Ved forskellige sygdomme hos barnet er der ingen øvre grænse for antallet af ”barnets første sygedage”.

”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos Arbejdsgiverne. Har du spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende dem til

Kilde: Arbejdsgiverne - [url]http://www.arbejdsgiverne.dk[/b]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078