23948sdkhjf

Dansk svinekød ender i hundens madskål

Ruslands boykot af fødevarer betyder nu at dansk svinekød ender som hunde- og kattefoder. Slagteriet Tican sender hver uge tonsvis af produkter til Daka.
Tidligere spandt de danske slagterier guld på at eksportere særlige varer til Rusland. Efter importforbuddet ender de varer nu som katte- og hundefoder, skriver Epn.

Hos slagterikoncernen Tican oplever man især, at overudbuddet af visse produkter er så massivt, at man heller ikke kan finde aftagere på andre markeder, til trods for at priserne er helt i bund.

-Halvdelen af de spækprodukter, vi tidligere eksporterede til Rusland, bliver nu sendt til Daka. Det svarer til, at vi hver uge sender 60 - 70 tons af den type produkter til Daka, fortæller Ove Thejls, adm. direktør for slagterikoncernen Tican til Epn.

Hos virksomheden Daka, der forarbejder døde dyr fra landbruget og biprodukter fra slagterierne, oplever man også en stigende tilgang af visse produkter.

- De døde dyr indgår i produktionen af biodiesel, mens det svinespæk, som tidligere blev eksporteret til Rusland, forarbejdes og indgår i produktionen af dyrefoder til blandt andet hunde og katte. Efter det russiske importforbud er vi begyndt at modtage noget mere svinespæk fra Tican og andre slagterier, oplyser adm. direktør Lars Krause-Kjær, Daka.

Originalartikel: http://epn.dk/brancher/foedevarer/ECE7095974/Dansk-svinek%C3%B8d-ender-som-hundefoder/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079