23948sdkhjf

Novozymes opjusterer

Efter årets første tre kvartaler er Novozymes nu klar til at opjustere forventningerne til resultatet af den primære drift og året resultat.
Novozymes øger forventningerne til årets resultat efter årets tre første kvartaler, hvor salgsvæksten dog var på niveau med forventningerne.

Organisk steg salget 8% (5% i danske kroner, 8% i lokal valuta) i forhold til samme periode sidste år. I 3. kvartal alene steg salget 9% organisk i forhold til 3. kvartal 2013. Resultat af primær drift steg 16%, og overskudsgraden var 27,4%, en stigning på 2,4 procentpoint i forhold til samme periode sidste år.

Omkring halvdelen af stigningen i overskudsgrad kan tilskrives den positive engangseffekt af The BioAg Alliance og halvdelen en forbedring i den underliggende rentabilitet.

Forventningerne til helåret
Helårsforventningen til organisk salgsvækst indsnævres fra det tidligere udmeldte spænd på 6-9% til 7-8% med ca. 6% vækst i danske kroner.

Helårsforventningerne til vækst i resultat af primær drift og årets resultat opjusteres til hhv. 14-15% og 13-14%, begge fra 9-11%. Overskudsgraden forventes nu at blive 26-27% mod tidligere ca. 26%. Forventningen til afkast af investeret kapital (ROIC), inkl. goodwill, øges til 22-23% fra tidligere ca. 22%.

Endelig opjusteres forventningen til frie pengestrømme med 400-500 mio. kr. til ca. 4.300 mio. kr. som følge af forventningerne om højere resultat samt lavere anlægsinvesteringer og nettodriftskapital.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078