Siltec har fremgang i bryggerisektoren
Den østjyske producent af kabelføringssystemer får afsat stadig flere løsninger til de europæiske bryggerier. Skærpede hygiejnekrav er en del af årsagen.
- Det er en blanding af flid, timing og held, siger han med et smil og forklarer videre:
- Tidligere har vi haft ganske få løsninger installeret hos bryggerierne, men ikke noget videre i forhold til vores markedsandel i andre brancher. Vi er blevet ved med at fortælle om fordelene, og lige pludselig kommer ordre på ordre, siger Gasbjerg og fastslår, at mange i sektoren har lavet store udvidelser, hvor der har været brug for nye kabelføringssystemer.
En anden faktor spiller også ind.
- Kravene til hygiejnen skærpes hele tiden. For os betyder det, at vi kan komme ind og erstatte nogle af deres gamle kabelsystemer. Det er helt perfekt, understreger han.
Klar til FoodTech ´14
Generelt er det travlhed, der præger hverdagen i hovedkontoret hos Siltec, der er placeret i den lille by Funder vest for Silkeborg. Det store netværk af agenter i Europa holder produktionen godt beskæftiget, og eksportkunderne udgør næsten 50 procent af omsætningen. Det ændrer dog ikke på, at Frank Gasbjerg under ingen omstændigheder vil undvære de danske messeaktiviteter. Han mener, at den kontakt der opstår med kunderne på en målrettet messe som FoodTech, ikke kan undervurderes.
- Danmark er vores hjemmemarked, og ekstremt vigtigt for os. Her er det os selv der står for kontakten, og ikke agenter. Vi havde ikke succes med eksport uden opbakning herhjemme. Når vi tager til Herning, er det for at hilse på vores kunder, og med lidt held komme i snak med nogle nye. Vi præsenterer et bredt udvalg af vores produkter, så der er noget for enhver smag, siger direktøren og tilføjer, at alle de brancher i fødevareindustrien, Siltec servicerer, er repræsenteret på messen:
- Det betyder uendelig meget. Det er et samlingssted, og vi glæder os til nogle konstruktive, men også hyggelige dage i Herning, slutter Frank Gasbjerg.