Panpac vil sælge flere mindre palleprojekter
Panpac i Pandrup har væltet sig i storprojekter. Nu er man på FoodTech ’14 for at styrke sig i bredden.
Sække er mere kompliceret at stable på paller end kasser og spande og skal derfor stables intelligent i selvbærende formationer. Foto: David Wedege
Mælkekvoten gives fri i hele EU fra 2015, og den omstændighed er landet som en appelsin i turbanen hos den nordjyske leverandør af palleteringsløsninger. Det har skabt et behov for palleteringsanlæg til mælkepulversække, og det behov har Panpac kæmpet for at kunne opfylde for mejerier i hele Nordeuropa.
- Ordrebogen er fyldt ud i de næste seks til otte måneder, og det er ret usædvanligt i denne branche, og det er også usædvanligt, at vi har vidst det i god tid, siger en ganske tilfreds Morten Nysted, som er direktør.
Med skiftende navne og strukturforhold har Pandrup-virksomheden siden starten af halvfemserne stillet cirka 350 palleteringsanlæg op hos kunder, men historisk har det langt overvejende været non-food-segmenter, som man har betjent. Fødevarevirksomheder er mest af alt komme til senere.
Særligt know-how er sække
Gjaldt det blot om at læsse ens kasser eller ens spande på europapaller, så ville Panpac aldrig have klaret sig, mener Morten Nysted.
- Det er et presset marked, hvor der er andre, der er mere konkurrencedygtige. Vores spidskompetence komplekse højkapacitetsopgaver og sække er vores know-how. Der er ikke andre i Danmark, der er så specialiceret på sække, siger han.
At lægge sække på paller er en langt mere kompliceret affære, end det er at lægge ens kasser eller spande oven på hinanden. Sække kræver ikke bare ensartet robotbevægelser, men at sækkene lægges på forskellige led i rigtige mønstre og skubbes passende til rette. Sækkene, som er fyldt i bunden og i mindre i toppen, lægges i mønstre, som skaber lige flader og gør bunkerne selvbærende.
Når Panpac så dukker op på FoodTech i år, har man tænkt sig at gribe det radikalt anderledes an. Selv om det er storprojekter, der præger dagligdagen, så går man på årets messe målrettet efter at finde nye kunder, som især kunne interessere sig for mindre og standardiserede celleløsninger med palletering.
Udnyt udviklingsarbejdet
At styrke segmentbredden i Panpacs kundearbejde skal gøre Panpac mere standhaftig.
- Hvis man kun fokuserer på store projekter, så kan man nemt blive sårbar, hvis segmentet for store projekter tager et dyk. Derfor bør man have mere ligevægt i forholdet mellem større og mindre projekter, siger Morten Nysted.
Strategien er, at man kan nå ud til især nye kunder, som gerne vil høste den gevinst, det vil indebære, at automatisere palleteringslinjen i en virksomhed. Ved at overlade det til robotter, kan man udnytte sit mandskab andre steder. Investeringen vil typisk tjene sig selv hjem inden for ét til to år, vurderer Morten Nysted.
Og med flere mindre kunder håber Panpac at kunne udnytte det udviklingsarbejde, som de mange store, kundetilpassede projekter har skabt. Navnlig de standardmoduler, som man selv har bygget i Pandrup af stumper, som er hentet hos underleverandører. Og ikke mindst en japansk robot.
Fleksibel forretning
Fordelen ved Panpacs løsning, som Morten Nysted ynder at sige det, er, at den er fleksibel og nemt kan tåle, at aktiviteterne i virksomheden eksempelvis ændrer sig fra sække til kasser.
- Man kan nemt omstille anlægget, typisk blot ved at sætte en anden griber på robotten.
De helt store palleteringslinjer bliver altså hjemme i år til fordel for de små, fordi Panpac gerne vil skærpe sit salgsfokus.
- Tidligere er vi gået alt for bredt ud, og det har vi ikke fået så meget ud af.
Men skulle der dukke en kunde op, som gerne vil snakke om storprojekter, så er Panpac klar.
- Det er intet som helst problem, siger Morten Nysted med sit slet skjulte, nordjyske sælgersmil.
