Coisbo Beer henter endnu en international medalje
Efter et helt forrygende 2014, hvor præmieringerne for brygmester Anders Coisbos øl er uddelt i et helt fantastisk antal, er der nu uddelt én mere.
Efter et helt forrygende 2014, hvor præmieringerne for brygmester Anders Coisbos øl er uddelt i et helt fantastisk antal, er der nu uddelt én mere.
Brussels Beer Challenge blev afholdt i sidste weekend i Bruxelles i Belgien. Her konkurrerer bryggerier fra hele verden om at lave den bedste øl i forskelllige kategorier.
I konkurrencen deltog 725 udvalgte øl fra 25 lande, mens dommerpanelet bestod af 61 professionelle dommere fra 21 lande.
Læs også: Stor medaljehøst til Coisbo Beer
En sølvmedalje til Coisbo Seven
Coisbo Seven er en egetræslagret Barley Wine og i kategorien Specialty Beer blev Coisbo Seven præmieret med en sølvmedalje.
Da Anders Coisbo selv smagte Coisbo Seven første gang, vidste han at ”den sad lige i skabet”, og det er en stor fornøjelse at se at de professionelle dommere er enige.
- Efter i år hvor vi er begyndt at deltage i konkurrencer i udlandet, kan vi med stolthed konstatere at samtlige øl i sortimentet hos Coisbo Beer er internationalt bedømt og at de alle er præmieret, siger Anders Coisbo, og fortsætter:
- Det bliver vanvittig svært at overgå næste år.
Coisbo Beers juleøl, Coisbo Christmas Ale har ligeledes vundet publikumsprisen som bedste juleøl, på Julebryg Festivalen i København i 2011, 2012 og 2013 – Julebryg festivalen er ikke blevet afholdt i 2014.