23948sdkhjf

Sammenlægning skal gavne dansk fødevareindustri

Agrotech og Grønt Center planlægger sammenlægning af rådgivningsaktiviteter med det formål at udnytte fælles kompetencer og teknologiske faciliteter til gavn for det danske fødevareerhverv.
I praksis vil der være tale om etablering af en AgroTech-afdeling på Råhavegård i Holeby, hvor Grønt Centers salgs- og projektaktiviteter for fødevarer, planter og miljøteknologi i fremtiden vil blive gennemført. Sammen vil parterne tilbyde en effektiv infrastruktur på tværs af Danmark til afprøvning og udvikling af nye produkter og teknologi. Grønt Centers øvrige aktiviteter vil fortsætte i Fonden Grønt Center.

- Vi ser store muligheder for AgroTech i en stærkere tilstedeværelse i Region Sjælland. Det vil bringe os tættere på en række af vores kunder, og vi vil være i stand til at servicere alle vores kunder bedre, ikke mindst på grund af adgangen til de faciliteter, Grønt Center råder over. Målet med at indgå samarbejdet er således at udnytte de synergieffekter, der helt indlysende er ved at råde over flere faciliteter til understøttelse af vores rådgivningsaktiviteter, siger Thomas B. Olsen, AgroTech.

Stærkere i spil
Grønt Center råder bl.a. over et GMP laboratorium og pilot plant til fødevareproduktion. Desuden har de faciliteter til fødevareproduktudvikling. Sidst men ikke mindst står Grønt Center bag Algeinnovationscenteret og er derfor godt rustede til at udnytte mulighederne i det biobaserede samfund.

- Et samarbejde med AgroTech vil gøre os til en del af noget større og give os adgang til værdifuld viden. Samtidig kan vores ydelser nu tilbydes gennem et GTS institut, der udgør en vigtig brik i det danske innovationssystem, og vores faciliteter komme stærkere i spil, siger Poul Hunniche Madsen, Grønt Center.

Parterne arbejder nu videre frem mod en sammenlægning af rådgivningsaktiviteterne den 1. januar 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063