Hartmann forventer fremgang i årets sidste måneder
Emballageproducenten Hartmanns omsætning var stabil, hvor driftsresultatet faldt. Et skuffende resultat men ikke desto mindre fastholder Hartmann forventningerne til året.
Kapacitetsudvidelsen er implementeret og vil bidrage til resultaterne i 4. kvartal. Forventningerne om en omsætning på 1,6-1,7 mia. kr. og en overskudsgrad på 9,0-10,5% fastholdes.
- Selvom omsætningen var stabil i 3. kvartal, er vi ikke tilfredse med resultaterne. Vi formåede fortsat at øge andelen af premiumprodukter, men kvartalet var præget af for lav afsætning i Europa og højere omkostninger end forventet til udvidelsen af produktionskapaciteten i Nordamerika, siger administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig og fortsætter:
- I Nordamerika har vi nu øget produktionskapaciteten og skabt et solidt grundlag for profitabel vækst. Derudover forventer vi allerede i 4. kvartal fremgang i Europa, hvor et styrket salg af detailemballage og afslutning af leverancer i teknologiforretningen vil bidrage til resultaterne.
3. kvartal 2014
- Hartmanns samlede omsætning udgjorde 373 mio. kr. (2013: 376 mio. kr.), og driftsresultatet* var 26 mio. kr. (2013: 39 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad* på 7,0% (2013: 10,5%). Udsving i valutakurser påvirkede omsætningen med -6 mio. kr.
- I Europa var omsætningen 297 mio. kr. (2013: 303 mio. kr.) og driftsresultatet 21 mio. kr. (2013: 28 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 7,2% (2013: 9,3%). Salgsudviklingen i Europa var svagere trods en fortsat højere andel af premiumprodukter.
- Den nordamerikanske forretnings omsætning steg til 77 mio. kr. (2013: 73 mio. kr.), og driftsresultatet udgjorde 10 mio. kr. (2013: 16 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 13,3% (2013: 21,8%). Der var fortsat fremgang i salget, mens det midlertidigt højere omkostningsniveau afledt af udvidelsen af produktionskapaciteten påvirkede indtjeningen negativt.
- Den nordamerikanske forretnings omsætning steg til 77 mio. kr. (2013: 73 mio. kr.), og driftsresultatet udgjorde 10 mio. kr. (2013: 16 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 13,3% (2013: 21,8%). Der var fortsat fremgang i salget, mens det midlertidigt højere omkostningsniveau afledt af udvidelsen af produktionskapaciteten påvirkede indtjeningen negativt.
De første ni måneder
- I de første 9 måneder af 2014 udgjorde Hartmanns samlede omsætning 1.137 mio. kr. (2013: 1.169 mio. kr.), og driftsresultatet var 88 mio. kr. (2013: 104 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 7,7% (2013: 8,9%). Udsving i valutakurser påvirkede omsætningen med -41 mio. kr. og driftsresultatet med -15 mio. kr.
- Den europæiske forretning omsatte for 919 mio. kr. (2013: 950 mio. kr.), og driftsresultatet udgjorde 71mio. kr. (2013: 73 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 7,7% (2013: 7,6%). Periodeforskydninger i afsluttede leverancer i Hartmann Technology påvirkede udviklingen i omsætningen negativt.
- I Nordamerika var omsætningen 218 mio. kr. (2013: 219 mio. kr.) og driftsresultatet 34 mio. kr. (2013: 49 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 15,8% (2013: 22,5%).
- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 92 mio. kr. (2013: 144 mio. kr.), og afkastet af den investerede kapital udgjorde 18,5% (2013: 20,4%).