12 containere til konsumfødevarer hos Moesgaard Meat
So-slagteriet Moesgaard Meat har ansøgt Holstebro Kommune om lov til at opstille 12 køle- og frysecontainere til opbevaring af konsum-fødevarer syd for slagteriet.
Her anmoder man om lov til at opstille 12 køle- og frysecontainere syd for slagteriet. Ifølge ansøgningen skal containerne bruges til opbevaring af konsum-fødevarer.
Lige umiddelbart kan planafdelingen ikke give lov til opsætningen af de over 12 meter lange containere, da slagteriet ligger i landzone og politikerne derfor skal give lov, hvis der skal gives en tilladelse uden for planloven.
Direktør for Moesgaard Meat, Jess Due Haahr Pedersen vil ikke kommentere på sagen, men ifølge Folkebladet Lemvig har stort set alle slagterier i øjeblikket svært ved at komme af med svinekød på grund af Ruslands importforbud mod svinekød fra EU.
Moesgaard Meat eksporterer hovedsageligt til udlandet - primært Tyskland - hvor svinekødet bruges i pålæg, der eksporteres videre.