23948sdkhjf

Godt og blandet fra fødevareindustrien

Læs om Maldon Sea Salt, ugens tilbagekaldte fødevarer, verdens længste sylte og blåmuslingefiskeri i Limfjorden under pres i denne uges korte nyheder fra fødevaresektoren.
Iltsvind truer 300 arbejdspladser
Omkring 300 arbejdspladser er afhængige af muslingefiskeriet i Limfjorden. Sommerens varme og iltsvind har dog taget livet af over halvdelen af muslingerne og det vurderes at der kan gå flere år før bestanden er genopbygget.

Originalartikel
26. november 2014

Rekordforsøg med sylte
Slagtermester Bo Zangenberg i Lendemark på Møn sætter fokus på sylten. Han vil slå verdensrekord og fremstille verdens længste sylte på 100 meter.

- Jeg vil lave det her rekordforsøg for at gøre opmærksom på sylten, som er lidt en glemt vare, især hos de unge, siger slagtermester Bo Zangenberg til dr.dk.Sjælland.

Orignalartikel
(24. november 2014)

Maldon Sea Salt går frem
Nye forbrugertal fra Nielsen viser, at danskerne nu køber mindre salt. Salget af salt i Danmark er således faldet med 3 procent i år sammenlignet med samme periode sidste år. Mens salget af Maldon Sea Salt er steget med 12 procent i samme periode.

Maldon Salt blev etableret i 1882 og ledes i dag af Steve Osborne, der er fjerde generation af Osborne-familien.
(21.november 2014)

Ravioli solgt som Chilli Beans
O. Kavli A/S trækker et parti dåser mærket som Chilli Beans tilbage, da nogle af dåserne indeholder ravioli i tomatsauce.

Dåserne er solgt i dagligvarebutikker over hele landet.
26. november 2014

Risiko for metaltråd i karameliserede mandler
Aldi tilbagekalder karamelliserede mandler på grund af risiko for metaltråd i produktet. Det drejer sig om produktet Joe´s Karamelliserede mandler.
25. november 2014

Spind og larver af møl i hasselnøddeflager
System Frugt A/S har i forbindelse med deres egenkontrol fundet larver og spind af møl i et parti hasselnøddeflager solgt i Rema1000, kæderne Coop og Supergros, Netto og Fakta.

Tilstedeværelsen af møllarver og spind i produktet medfører at det er uegnet til konsum.
(24. november 2014)

Fund af pesticid i sukkerærter
Coop Danmark A/S har i en egenkontrolprøve af sukkerærter fundet overskridelse af grænseværdien for pesticidet iprovalicarb. Ærterne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen og Irma

Fundet af pesticiderne betyder, at ærterne ikke er egnede til konsum.
(21. november 2014)

Fund af E. coli VTEC i friske dadler
Coop Danmark A/S har i en egenkontrolprøve påvist E. coli VTEC i friske dadler af mærket Fontana, solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma.

Symptomer på infektion med E. coli VTEC er diarre og i visse tilfælde blodig diarre. I sjældne tilfælde kan der tilstøde alvorlige komplikationer som HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom - nyresvigt).
(21. november 2014)

Tilbagetrækning af friske krydderurter
Asian Food Import APS tilbagekalder basilikum og koriander, der ikke har været kontrolleret ved importen.

Produktet er solgt hos Asian Market Horsens og hos Asian Food, Århus
(21. november 2014)

Læs sidste uges korte nyheder fra fødevaresektoren
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082