23948sdkhjf

Tican får finansiel partner

Bestyrelsen fik på generalforsamlingen lov til at tære på egenkapitalen, så slagterikoncernen kan matche Danish Crowns restbetaling til ejerne
Danmarks næststørste slagterikoncern, det landmandsejede Tican, får i løbet af det næste halve års tid en partner, der kan sikre kapital til den livsnødvendige fremtidige vækst. Det lovede formand Jens Jørgen Henriksen på andelsselskabets generalforsamling, skriver Børsen.

- Vi forventer i første halvår af 2015, at kunne byde en stærk partner velkommen til Tican, således at vi kan booste vores forretninger yderligere, tilkøbe mere forædlingsvirksomhed og i fællesskab videreudvikle Tican, sagde formanden.

Tican måtte for nylig - efter afslutning af regnskabsåret 2013/14 - tære på sin egenkapital for at matche Danish Crowns restbetaling til ejerne. Det skyldes ikke mindst det russiske importstop af svinekød, som har givet faldende priser.

De omkring 90 andelshavere, der deltog i generalforsamlingen, sagde ifølge NORDJYSKE Medier god for, at der tages knap 56 millioner kroner direkte fra egenkapitalen. Med diverse regnskabstekniske forhold indregnet, ender tallet på knap 129 millioner.

Når den nye finansielle partner er på plads, skulle det efter bestyrelsens mening ikke være nødvendigt at tære yderligere på pengekassen, selv hvis ikke situationen i Rusland bliver bedre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096