23948sdkhjf

Irma åbner restaurant i hjertet af København.

Økologisk spisested skal fejre 25-året for det røde økologimærke
I anledning af 25-året for indførslen af det røde økologimærke har Irma besluttet at åbne en økologisk restaurant i hjertet af København.

Irma har fundet egnede lokaler i Dronningens Tværgade, hvor dagligvarekæden i samarbejde med Moltkes Palæ slår dørene op for en økologisk restaurant i forbindelse med Copenhagen Dining Week i februar. Derefter lukker Irma-restauranten igen.

Alle råvarer i restauranten stammer fra det sortiment, man kan finde i Irmas butikker.

Den økologiske restaurant skal ses i lyset af, at Irma i løbet af de kommende 10 år vil fordoble sit salg af økologiske varer, så det kommer til at udgøre 50 procent af kædens omsætning inden for fødevarer.

- Oplagt mulighed

- Vi fandt, at afholdelsen af Copenhagen Dining Week 2015 var en oplagt måde at fejre 25-året for det røde ø-mærke - og samtidig en oplagt mulighed for, at vores kunder kan opleve, hvad dygtige kokke som René Bolvig fra Moltkes Palæ kan få ud af bruge råvarer, som kan købes i butikkerne, konstaterer Irmas indkøbschef, Martin Hansen

I forbindelse med serveringen af tre-retters menuen bliver der mulighed for at tilkøbe vinmenu baseret på økologiske vine fra Irmas sortiment samt forskellige økologiske øl.

Copenhagen Dining Week 2015 foregår i dagene 9.-15.februar. I den periode tilbyder et bredt udvalg af Københavns bedste restauranter en fast, tre-retters, der udbydes hver aften.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087