Øko-krigen bryder ud i lys lue
Netto: Vi vil forsvare vores position med hud og hår
Kiwi "dropper momsen" på økologisk kød fra på mandag, Lidl vil også satse mere på økologi, og hos Dansk Supermarked - med kæderne Føtex, Bilka og Netto - har man ifølge Jyllands-Posten ikke tænkt sig at vige en tomme.
- Netto er Danmarks største på økologi med en markedsandel på 23-24 procent. Den position vil vi forsvare med hud og hår, siger Netto-direktør Claus Juul Nielsen til avisen.
Hos Lidl erkender direktør Finn Tang Sørensen, at hans kæde har en svag profil på øko-området, men han lader forstå, at målet er at rette op på det og at kunne matche Netto og Rema 1000, når det gælder økologi.