23948sdkhjf

Danske mad-ideer skal redde verden

Nye løsninger i fødevarebranchen skal mætte verdens munde
Verden kommer til at mangle mad i fremtiden. og det danske initiativ Global Food Challenge tager nu udfordringen op.

Global Food Challenge arbejder med nye løsninger med hensyn til, hvordan man i fremtiden kan skaffe gode og sunde fødevarer til alle verdens mennesker på en måde, som er både bæredygtig og fremtidssikret.

-Vi synes, det er helt naturligt, at den danske fødevaresektor stiller sig i spidsen for kampen om en sikker fødevarefremtid, fordi vi tilhører verdenseliten inden for effektiv produktion. Vi producerer 3,5 gange flere fødevarer, end vi spiser, og resten eksporteres til alle egne af kloden, konstaterer Lone Ryg Olsen, der er CEO hos Danish Food Cluster.

Danish Food Cluster står bag Global Food Challenge sammen med Landbrug & Fødevarer, Region Midtjylland og Food Organisation of Denmark. Projektet har kontor i Agro Food Park i Skejby.


Ni milliarder munde


Ifløge FN-prognoser vil der er 2050 være flere end ni milliarder mennesker på kloden. Skal de alle forsynes med tilstrækkelige mængder af sunde fødevarer, anslår World Resources Institute, at der skal tvinges mindst 69 procent flere kalorier ud af landbrugene på verdensplan.

Det skal samtidig gøres på en måde, som ikke skader naturen for de kommende generationer, og den udfordring er Global Food Challenge altså klar til at tackle.

Initiativet har to hovedelementer: Dels begivenheder, der samler hovedaktørerne inden for industri og viden til et årligt topmøde i Danmark. Og dels Global Labs, som arbejder med konkrete løsninger mellem topmøderne.

Global Food Challenge har pr. 5. februar ansat tidligere marketing- og eventchef for Tivoli Friheden i Aarhus Nikolai Milman som leder af projektet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063