23948sdkhjf

Asien skal redde den danske mad-eksport

Ud med Rusland, ind med Vietnam og Filippinerne
De milliarder kroner af kroner, der er blevet skåret af den danske fødevareeksport på det russiske marked, skal nu hentes ind andre steder – og Asien er oplagt at se nærmere på.

Det mener Landbrug & Fødevarer, som derfor finder det særdeles interessant, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i denne uge er i Vietnam og Filippinerne i et eksportfremstød. Repræsentanter for en række fødevarevirksomheder er rejst med ministeren til de to vækstlande.

- Det sydøstasiatiske marked rummer store muligheder, både for virksomheder, der vil sælge danske kvalitetsfødevarer til kvalitetsbevidste forbrugere, og for de virksomheder, der sælger udstyr til den lokale landbrugssektor, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

- Alle må arbejde benhårdt

- Der er brug for en samlet indsats for at åbne nye markeder for danske virksomheder. Den økonomiske krise er så alvorlig, at alle må arbejde benhårdt for at afbøde konsekvenserne af Ruslands importstop, tilføjer Karen Hækkerup, der selv er med på hele turen. Blandt de deltagende virksomheder er slagteriet Tican og Danbred, der er en stor leverandør af avlssvin til Vietnam.

Både Vietnam og Filippinerne rummer masser af muligheder for danske fødevarevirksomheder. Filippinerne har oplevet vækstrater på seks-syv procent og stor efterspørgsel på blandt andet svinekød. Og sidste år steg den danske eksport til Vietnam med omkring 13 procent. Omkring halvdelen af den danske eksport til vietnameserne udgøres af fødevarer.

Ruslands importforbud kostede i 2014 ifølge Landbrug & Fødevarers tal den danske fødevareklynge fire milliarder kroner i tabte indtægter, og landbrugets brancheorganisation forudser, at det tal meget vel kan stige til det dobbelte i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09