Lav mælkepris gør nu rigtig, rigtig ondt
Landmænd er voldsomt hårdt presset
- Det er på ingen måde sjovt. Vi skal tage en beslutning, om det er det her, vi vil. Jeg har 20 år tilbage, inden jeg skal have noget pension, og lige nu er der ingenting tilbage, så der skal ske et eller andet, siger mælkeproducent Michael Bak Hansen fra Hjørring til tv-stationen.
Tab på 1,9 million
Han har 370 jerseykøer, hvis mælk bliver leveret til Arla – og Arla har sænket prisen, så han nu kun får 2,22 kroner pr. kilo leveret mælk. Hvis ikke mælkeprisen ændrer sig, vil han til nytår stå med et 2015-tab på 1,9 million kroner.
Per Sønderup, ordførende direktør i Jutlander Bank, anslår over for TV2/Nord, at måske 5-10 procent af landmændene kan få det så vanskeligt, at de skal ud og forsøge at sælge deres gård til naboen.