23948sdkhjf

MadMarked begæret konkurs – direktøren bortvist

Fremtiden uvis for ambitiøst projekt
Det ambitiøse fødevareprojekt MadMarked er begæret konkurs, og virksomhedens administrerende direktør er blevet bortvist.

Det oplyser en af MadMarkeds stiftere, Birgitte Escherich og hendes mand, Kim Escherich, på firmaets hjemmeside.

- I MadMarked er vi desværre snublet over en række interne uregelmæssigheder i vores økonomistyring og den måde, virksomheden er blevet drevet på. Disse uregelmæssigheder har medført en økonomisk udfordring, der desværre er tungere end vi kan håndtere. Madmarked A/S, der driver initiativet og ejer en del af butikkerne, er derfor begæret konkurs og vores administrerende direktør er blevet øjeblikkeligt bortvist, skriver parret på hjemmesiden.

- Vi er helt utrolig kede af denne situation og de konsekvenser, den har for vores omverden og os selv. Vi håber, at vi kan rejse os, og vi ved, at initiativet, den gode energi og vores måde at arbejde for ren mad aldrig vil dø, tilføjer de.

To lukker, tre består

Konkursen betyder, at Præstø MadMarked og Store Heddinge Madmarked indtil videre er lukket, mens de tre MadMarkeder i Skovsgaard, Svendborg og Korsør på grund af selskabskonstruktionen kan leve videre. De fortsætter således med at formidle ren mad til lokalbefolkningen som en del af MadMarked-ideen.

MadMarked åbnede den første butik i Præstø i 2013, og konceptet har hele tiden været bygget på, at der skal handles lokale, rene råvarer til lokale borgere på bæredygtig vis – i et tæt samarbejde mellem landmanden, avleren, transporten, MadMarked og forbrugeren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078