23948sdkhjf

HKScan tilbagekalder hakket kyllingekød fra markedet

HKScan Denmark har konstateret salmonella i prøver udtaget 20. februar 2014. Derfor tilbagekaldes nu leverancer af hakket kylling, der er sendt ud til COOP, Netto og Rema1000.
- For os er fødevaresikkerhed for forbrugerne altafgørende og derfor tilbagekalder vi med det samme, vi får analyseresultater, der viser at produkter kan være inficerede med salmonella. Heldigvis kan vi med denne hurtige reaktion få stoppet langt størstedelen af produkterne inden de når ud i kølediskene og dermed kan komme i forbrugernes indkøbskurve, siger kvalitetschef i HKScan Denmark A/S, Gert Kristensen efter at virksomheden i forbindelse med en egenkontrol den 20. februar 2015 fik konstateret salmonella i et parti kylling.

HKScan understreger, at ved korrekt køkkenhygiejne og varmebehandling, vil de berørte partier ikke være sundhedsskadelige for forbrugerne, men at der uagtet dette ikke skal forefindes salmonella i dansk kylling.

- Sagen her understreger at det kontrolsystem, vi har opbygget i Danmark, er ekstremt finmasket og effektivt. Det sætter os i stand til at fange tilfælde som dette, tilføjer Gert Kristensen.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089