23948sdkhjf

Nibe Bryghus tæt på redning

Nibe Bryghus er godt på vej mod at sælge de nødvendige aktier.
Nibe Bryghus, der siden Niels Færchs udtræden af investorgruppen, har haft store, økonomiske udfordringer i den benhårde konkurrence mellem mikrobryggerierne, har taget først skridt mod en redning.

Således lykkedes det ved weekendens PR-fremstød - der fandt sted tre forskellige steder i byen - at indsamle yderligere 171 tilsagn om aktiekøb til en stykpris á 1000 kroner. Det betyder ifølge Peder Bach fra bestyrelsen, at man nu er meget tæt på målet om at skaffe 500 tilsagn inden generalforsamlingen på lørdag.

På generalforsamlingen er planen, at man endeligt skal godkende aktieudvidelsen og samtidig tage stilling til en nedskrivning af de eksisterende aktier til samme værdi som de nye.

Weekendens øl-event foregik fredag på Toften, lørdag på Skomagertorvet og søndag eftermiddag ved Netto, hvor man uddelte smagsprøver fra bryghusets populære salgsvogn ØL’igensen og modtog tilsagn om aktiekøb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078