23948sdkhjf

Genbrugssucces for kapselkaffe

Nespresso har indgået en privat genanvendelsesaftale om sine aluminiumskapsler.
De små aluminiumskapsler, der er tilbage, når Nespressos maskiner har kørt en kop kaffe igennem, behøver ikke længere ryge direkte i skraldespanden. Det skriver Børsen.

Kapselkaffefirmaet har som det første fået godkendelse fra Miljøstyrelsen til at indgå en aftale med et privat genbrugsfirma, Stena Recycling, om at indsamle og genanvende de brugte aluminiumskapsler. Aftalen indebærer, at kapslerne bliver hentet direkte ved Nespressos kunder, hvorefter de bliver smeltet om. For Nespresso-kunden er den ekstra udgift på beskedne 500 kroner.

Skal give blik for emballage-cyklus
Aftalen mellem de to firmaer er gjort mulig af en ændring i affaldsbekendtgørelsen. Siden april sidste år har private firmaer kunnet indsamle affaldsprodukter, hvor det tidligere kun var en kommunal opgave. I december blev det også muligt for virksomhederne selv at indsamle restprodukter.

Ideen med lovændringen er, at virksomheder får et bedre link mellem produktdesign og affaldshåndtering, lyder det fra Miljøstyrelsen.

- De enkelte producenter kender deres produkter langt bedre end generelle affalds- og genbrugsvirksomheder. De kan allerede fra designfasen overveje: Hvis vi træffer nogle kloge valg, kan vi så optimere den måde, vi kan genbruge eller genanvende materialerne, når de kommer retur, siger Christian Vind fra Miljøstyrelsen til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078