Bioceval henter TripleNine’s CEO
Christian Bisgaard starter den 1. maj i Saria-koncernen som head of business segment Bioceval.
Bioceval er en del af Saria-koncernen, en international koncern med hovedsæde i Tyskland, som beskæftiger mere end 6.000 medarbejdere på europæisk plan.
Med produktion i både Spanien, Frankrig og Tyskland samt afdeling i Danmark er Bioceval en af de absolut største europæiske spillere inden for indsamling og forædling af marine biprodukter fra fiskeindustrien. Produkterne forædles i produktionen af fiskemel og fiskeolie samt i videreforædlingen af råvareingredienser til blandt andet levnedsmiddel- og petfood-industrierne.
Christian Bisgaard er 50 år og kommer fra en årelang stilling som CEO i TripleNine Group.