23948sdkhjf

Irma øger øko-sortimentet med discountvarer

En ny serie af økologiske basisvarer sender discount-varer på hylderne i Irma-butikkerne.
Målet hos Irma er at fordoble økologiandelen i løbet af de kommende ti år. I dag har Irma Danmarks en øko-andel på 28 procent af fødevaresalget, hvilket er godt 3 gange så højt som landsgennemsnittet.

Nu gør Irma endnu et forsøg på at kapre kunder ved at sætte 30 nye økologiske discount-varer på hylderne i serien, Irams Øko Hverdag.

- Vi har Danmarks mest loyale økologi-forbrugere. Men vi må også erkende, at de supplerer deres indkøb i Irma med indkøb af basisvarer i discountkæderne. Vi gør det lettere for kunderne, så de kun behøver at gå et sted for at købe økologi, ved at komme med mange nye varer, der prismæssigt er på samme niveau som i discountbutikkerne, siger kædedirektør i Irma, Jesper Uggerhøj.

De første 30 varer i serien vil i løbet af de kommende 12 måneder blive fordoblet.

Irmas Øko Hverdag er en del af den samlede økologi-satsning, der blev indledt 1. januar i år, hvor kædens ikoniske lysreklame ved søerne i København, Irma-Hønen, blev ændret til Ørma.

- Vejen til at øge vores allerede høje andel er først og fremmest at få flere økologiske varer i butikkerne. Alene i år kommer der 250 nye, og det bliver altså i alle dele af prisspektret, siger Jesper Uggerhøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.223