Carlsberg Sport er Danmarks næststørste mærkevare
En reklamefilm med fodboldspillende egern har på ganske kort tid gjort Carlsbergs nye sportssodavand til den næststørste mærkevaresodavand herhjemme. Også på Youtube er reklamefilmen yderst populær.
Reklamefilmen er blevet et hit herhjemme, men også på Youtube er den blevet set af rigtig mange mennesker. Her har ca. 40.000 klikket sig ind på filmen, fortæller Mikael Jørgensen, chef for reklamebureauet & Co., som har udviklet konceptet for Carlsberg.
Udbredelsen på nettet er stor, fordi vi har tendens til at sende sjove videoklip rundt til kollegaer og venner, og internettet har da også været en del af strategien fra starten, oplyser Carlsberg.