23948sdkhjf

Lægemiddelindustriforeningen får ny formand

Lifs formand gennem de seneste fem år, adm. direktør Karin Verland fra Pfizer Danmark, har fredag orienteret Lifs bestyrelse om sin beslutning om, at stoppe som formand for foreningen i forbindelse med den ordinære generalforsamling 26. marts.
Karin Verland har valgt at stoppe som formand for Lægemiddelindustriforeningen. I en pressemeddelelse kommenterer hun sin beslutning:

- Jeg har gennem fem år varetaget formandshvervet. Det har været fem meget spændende og inspirerende år med mange udfordringer. Der kommer aldrig velvalgte tidspunkter for at stoppe i foreningens arbejde, slet ikke et så spændende sted som i Lif. Nu har jeg imidlertid valgt at stoppe for at få mere tid til interne og eksterne opgaver, blandt andet mit medlemskab i Etisk Råd.

- Lif har de seneste fem år dokumenteret, at foreningen er en troværdig samarbejdspartner. Jeg deltog selv på vegne af foreningen i det ministerielle udvalg som udarbejdede principperne for de nuværende medicintilskudsregler. Som supplement har Lifs medlemmer gennem snart 1½ år vedstået aftalen med myndighederne om et prisloft over medicinpriserne, og fra 1. april 2008 er hele branchens nye etiske nævn i drift. Disse aftaler kunne jeg ikke indgå alene, men det har været muligt via et godt samarbejde i bestyrelsen og en bred opbakning fra Lifs medlemmer.

Videre siger hun:

- På de interne linjer har jeg, i tæt samarbejde med bestyrelsen, medvirket til at trimme og modernisere foreningen. Lif har de seneste år oplevet et fuldstændigt generationsskifte, implementeret en ny omfattende strategiplan og senest gennemført en større turnaround af sekretariatets arbejdsform. Alt det gør, at jeg på Lifs generalforsamling den 26. marts, med god samvittighed kan give stafetten videre til en ny formand.

Lifs generalforsamling afholdes den 26. marts 2008. Lifs bestyrelse konstituerer sig efter generalforsamlingen med blandt andet formand og næstformand.

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08