DI sadler om
Erhvervsorganisationen Dansk Industri ændrer struktur med nyt navn og Toms-direktør på formandsposten.
Ændringen er et led i en omfattende strukturændring, som erhvervsorganisationen netop nu gennemgår.
Sammenlægning med HTS
Fra 1. maj 2008 sammenlægges Handel, Transport og Service, HTS, med Dansk Industri. Som konsekvens af denne udvikling skifter Dansk Industri fra 1. maj navn til DI og vil fremover benytte betegnelsen DI - organisation for erhvervslivet.
Ny hovedbestyrelse
DI's nye hovedbestyrelse, der ud over medlemmerne af Dansk Industris hovedbestyrelse også omfatter medlemmer fra HTS-virksomheder,
Hovedbestyrelsen har samtidig valgt direktør Bo Stærmose, Juliana Drivhuse A/S, og adm. direktør Johnny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/S, til viceformænd.
Styrkelse af positionen i Danmark
HTS' sammenlægning med Dansk Industri betyder, at DI styrker sin position som en slagkraftig erhvervs- og arbejdsgiverorganisation med ca. 12.000 medlemsvirksomheder, der er direkte internationalt orienterede eller er underleverandører til virksomheder med udenlandske aktiviteter. Virksomhederne har tilsammen godt 500.000 medarbejdere i Danmark.
DI vil være organisationen for både mindre, mellemstore og store virksomheder. Omkring en femtedel af DI's medlemsvirksomheder har over 100 ansatte - 80 pct. af virksomhederne har således under 100 ansatte.
DI's medlemmer opererer i og ud af Danmark og i brancher inden for eksempelvis handel, transport, service, videnrådgivere og fremstilling.
Kilde: DI