Boykot: Markant nedgang for danske fødevarer
Den opblussede Muhammed-debat har nu fået forbrugerne i Mellemøsten til at boykotte danske varer i stor stil.
- For fødevarer er der en markant nedgang i salget, især af mejeriprodukter. Det gælder for Saudi-Arabien, Yemen, Kuwait, Egypten, Jordan og enkelte andre lande, siger Svend Roed Nielsen, chef for Handelspolitisk afdeling i Danmarks Eksportråd.
Da det er forbrugerne selv, der styrer boykotten denne gang, er det svært at sige noget om, hvor længe de vil afvise danske varer.