Hedegaard ramt af høje kornpriser
Grovvarekoncernen Hedegaard har lidt et massivt tab grundet de store udsving i kornpriserne. Nye tal peger mod langt bedre resultater for 2008.
Det er kornprisernes himmelflugt og gamle årskontrakter, der har trukket resultatet ned, meddeles det i årsregnskabet. De indgåede kontrakter betød nemlig, at Hedegaard måtte levere foderblandinger til priser, de kun kunne tabe penge på. Kornpriserne steg nemlig til historiske højder i foråret og sommeren 2007, hvilket betød, at Hedegaard måtte købe dyrt og sælge billigt.
Hedegaard er dog ved at være igennem krisen. Hedegaard Agro havde i 4. kvartal 2007 et overskud på omkring 10 mio. kr., og koncernen forventer at nå et samlet resultat før skat på 40 – 50 mio. kr. i 2008.
Kilde: Hedegaard