23948sdkhjf

Hartmann: Ikke tilfredsstillende

Emballagevirksomheden Brdr. Hartmann er kommet ud med et underskud på over en halv mia. kr. i 2007, men en grundig oprydning i organisationen begynder så småt at vende den negative udvikling.
Hartmann har solgt underskudsforretningerne i de sydamerikanske og asiatiske aktiviteter fra. Og det får selskabets direktør, Peter Arndrup Poulsen, til at tro på, at emballagevirksomheden atter vil tjene penge i 2008.

Hartmann fik i 2007 en stigning på 1 pct. i omsætningen, der blev på 1492 mio. kr. Men en række enkeltstående og udgiftstunge poster præger 2007-regnskabet, hvilket får driftsresultatet til at lande på et underskud på 146 mio. kr. mod overskuddet på 62 mio. kr. i 2006. Resultatet før skat blev på minus 198 mio. kr. mod et overskud på 42 mio. kr. i 2006.

Æggebakke-salget gik frem på det nordamerikanske marked, mens det i Europa bl.a. var præget af højere energi- og papirpriser. På industriemballage oplevede Hartmann stor fremgang i Europa.

For 2008 venter Brdr. Hartmann en omsætning på 1460 mio. kr. og et driftsresultat på ca. 70 mio. kr. Nettoresultatet ventes at lande på ca. 20 mio. kr.

Kilde: Brdr. Hartmann

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063