23948sdkhjf

Fødevarekrise åbner spørgsmål om gmo

De brat stigende fødepriser bør få Danmark og resten af EU til at genoverveje årtiers hård modstand mod genmodificeret foder. Det mener fødevareminister Eva Kjer Hansen, der gerne ser, at Danmark skal støtte til flere nye gmo-produkter.
EU tillader i dag at importere og bruge gmo-foder, så længe det er godkendt af europæiske eksperter og EU-Kommissionen. Men i forhold til USA og Sydamerika er antallet af gmo-produkter ret begrænset, og godkendelsesproceduren for nye produkter i EU går meget langsomt.

Det hænger sammen med, at der i høj grad hersker en politisk skepsis i forhold til at åbne markederne for de genmodificerede produkter, mener fødevareministeren.

- Vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget. Foder er blevet en meget stor omkostning for landmanden, og det skaber en ulige konkurrencesituation i forhold til f.eks. sydamerikanske bønder. Derfor er gmo-spørgsmålet noget, som vi bliver nødt til at tage op igen. Vi skal se på, hvad vi vil acceptere og med hvilket tempo, man kan vurdere de forskellige nye produkter, udtaler Eva Kjær Hansen til Dagbladet Børsen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065