23948sdkhjf

Agro Food Park viser sig selv frem

Fødevarefirmaer i Århus byder alle interesserede indenfor
Virksomhederne i Agro Food Park i Århus holder fredag den 25. september åbent hus, hvor de besøgende kan få et indblik i det netværk, virksomhederne er del af.

I to eftermiddagstimer vil virksomheder og beboere fra Agro Food Park for første gang åbne dørene og demonstrere deres viden, unikke samarbejder og synergier for alle interesserede.

Ifølge arrangør Søren Madsen fra Agro Food Park bliver der 35 stande, hvoraf de 12 er bemandet af mere end én virksomhed.

- Det gør de netop for at illustrere, at man får nogle relationer, når man bor sammen sådan et sted som vores, siger han.

Søren Madsen regner med, at 400-600 mennesker deltager i åbent hus-arrangementet.

Mange kender ikke hinanden
- Vi holder høstfest samme aften for alle de, der arbejder her, og så tænkte vi, at vi kunne holde åbent hus som en slags forfest. Både for at vise gæster udefra, hvad der sker, men også for at medarbejderne i vores virksomheder kan lære noget om hinanden. Der er i alt 62 virksomheder i Agro Food Park, og jeg tror ikke, at ret mange andre end mig kan nævne bare halvdelen af dem, konstaterer han.

I alt arbejder cirka 900 mennesker i Agro Food Park, hvor der 25. september bliver mulighed for at se eksempler på produkter, projekter og viden udviklet af virksomhederne - og altså ikke mindst demonstrationer af, hvilke strategiske og innovative samarbejder, der findes på tværs af firmagrænserne i Agro Food Park.

Deltagelse i Agro Food Park Open er gratis, og arrangørerne lokker med, at der er små overraskelser og smagsprøver undervejs.

- Og det er ikke et smart stunt for at leje kvadratmeter ud. Vi har ingen ledig plads overhovedet, nævner Søren Madsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079