Nye overlastsikre vejeceller til industrielle applikationer
Eilersen lancerer i april måned en ny generation overlastsikre digitale vejeceller og vejemoduler på Hannover Messen i Hal 8, stand D21.
Vejecellerne tilbyder desuden endnu bedre specifikationer end tidligere og er udviklet til brug i krævende industrielle applikationer til måling fra få milligram og op til flere hundrede tons. Vejecellerne er produceret i rustfrit stål, er hermetisk lukkede (IP68) og kan tilbydes i ATEX godkendte versioner.
Vejemodulerne giver mulighed for individuel diagnostik for hver enkelt vejecelle samt valg af et antal konfigurerbare digitale filtre. Vejemodulerne tilbydes allerede fra lanceringen med RS485, Profibus DP, DeviceNet, 4-20 mA og 0-10 Vdc output.
Den nye generation digitale vejeceller og vejemoduler resulterer i en digital målekæde, som tilbyder ægte plug-and-play installation samtidig med at målefejl fra drift og unøjagtigheder i analoge kredsløb elimineres.
Kilde: Eilersen Electric A/S