Seniorer skal spise noget mere protein
Klumme: Relativt mange personer i alderen 60+ springer dagligt nogle af hovedmåltiderne over, påpeger dagens klummeskribent
Marianne Gregersen er forbrugerøkonom hos Landbrug & Fødevarer. Foto: Landbrug & Fødevarer
Selv om danske seniorer bør være særligt opmærksomme på at få tilstrækkeligt med protein fordelt på alle dagens måltider, er der relativt mange, som helt springer hovedmåltiderne over. Dette kan give store sundhedsmæssige og ikke mindst økonomiske udfordringer.
Mad med et højt indhold af protein hjælper med at bevare muskelmassen og dermed med at sikre kræfterne. Ifølge Danskernes Kostvaner (DTU) er det de færreste danskere, der får for lidt protein. Hvad bør vi så ændre? Vi skal fordele proteiner på dagens måltider.
Eksempler på proteinindhold
Protein pr. 100 gram:
Ost 30+ 30 gram
Kyllingebryst 22 gram
Svinemørbrad 21 gram
Oksemørbrad 20 gram
Æggeblomme 17 gram
Skyr 11 gram
Mælk 3,5 gram
Rå sojabønner 36 gram
Kogte sojabønner 18 gram
Rå mandler 21 gram
Havregryn 13 gram
Grønne bønner 2 gram
Blomkål 2 gram
Protein pr. 100 gram:
Ost 30+ 30 gram
Kyllingebryst 22 gram
Svinemørbrad 21 gram
Oksemørbrad 20 gram
Æggeblomme 17 gram
Skyr 11 gram
Mælk 3,5 gram
Rå sojabønner 36 gram
Kogte sojabønner 18 gram
Rå mandler 21 gram
Havregryn 13 gram
Grønne bønner 2 gram
Blomkål 2 gram
I dag spiser de fleste meget protein i aftensmaden, men ikke tilstrækkeligt i de øvrige af dagens måltider. Mad med højt indhold af protein kan med fordel spises både inden man går i seng om aftenen og så snart man står op om morgenen, da kroppen har nedbrudt protein i løbet af natten.
20 gram protein i hovedmåltiderne
Man skal spise cirka 20 gram protein i dagens hovedmåltider og cirka 10 gram i mellemmåltiderne. Dette er især vigtigt for voksne på 40+. Ældre på 65+ bør have cirka 30 gram protein i hovedmåltiderne. Især personer med en lav appetit skal være opmærksomme på at ligge i den høje ende med deres proteinindtag.
En helt ny sundhedsundersøgelse viser, at relativt mange personer i alderen 60+ dagligt springer nogle af hovedmåltiderne over. Konkret er det 14 procent, der dagligt springer morgenmaden over, mens henholdsvis 10 procent og 11 procent dagligt springer frokost og/eller aftensmaden over. Sammenlignet med de yngre aldersgrupper er disse tal høje.
Blandt de 60+-årige er der signifikant flere, der dagligt skipper frokost og aftensmad end blandt de yngre.
Dette er særligt uhensigtsmæssigt hos seniorerne. Hvis man i en længere periode ikke får proteiner nok, vil man miste muskelmasse – og det kan for ældre betyde, at de kan klare færre ting og måske bliver plejekrævende, falder nemmere og får nedsat livskvalitet.
Ældre nedsætter indtag af kød
Samtidig viser samme sundhedsundersøgelse, at 25 procent af de 60+-årige har nedsat deres indtag af kød og kødpålæg til frokost. Eftersom protein i kød har et højt indhold af de livsnødvendige aminosyrer og en høj biologisk værdi, er det en uheldig udvikling, at det netop er de ældre, der nedsætter deres forbrug af kød. Måske er de ældre ikke klar over, at de ved blot at spise en svinekotelet uden fedtkant kan få 28 gram protein?
Underernæring har store konsekvenser for de, der er berørt. I sundhedsvæsenet medfører underernæring på sygehusene flere indlæggelsesdage, genindlæggelser, længere genoptræning med videre. Underernæring er dog også et samfundsøkonomisk problem. Udviklingen i sundhedsudgifterne de senere år viser en støt stigning. Fra 1995 til 2013 og målt i faste priser er sundhedsudgifterne således steget med over 50 procent.
I 2013 udgjorde sundhedsudgifterne 165 milliarder kroner i løbende priser. Der er flere årsager hertil, men følgesygdomme efter underernæring er én af dem. Professor Jens Kondrup estimerer i rapporten ”Underernæring. Det skjulte samfundsproblem”, Kost og Ernæringsforbundet 2014, at underernæring koster det danske samfund seks milliarder kroner, og at der potentielt er 1,8 milliard kroner at spare. Så korrekt ernæring blandt de danske seniorer bør være en vigtig prioritet, hvis sundhedsudgifterne skal tøjles og livskvaliteten forbedres hos seniorerne.
