Dansk vin kan finde vej til verdenstoppen
Det kolde danske klima, specielle druesorter og rig æblesyre kan gøre dansk vin til en kæmpesucces. Men det stiller krav til volumen og ekspertise.
3
Billeder
Jan Thrysøe må se langt efter modne druer på sine planter i år. Men som vinbonde i Danmark skal man kunne tåle et dårligt år, siger han. Foto: Casper Bæhr
Af Casper Bæhr
Skal have penge på lommen
Familien Thrysøe har selv investeret omtrent 5 millioner kroner i Guldbæk Vingård. Penge som Jan Thrysøe og hustruen Lone har tjent over en 20-årig periode i Grønland, hvor især et par store projekter i helikopterbranchen skæppede til.
- Du får aldrig lov at låne til det her eventyr i banken. Jeg kan sige uden blusel, at samtlige mine konkolleger har været lidt i samme båd. Solgt en virksomhed eller haft nogle penge på lommen til at putte i det selv, siger Jan Thrysøe, der først sidste år lod sig pensionere for at blive fuldtidsvinbonde.
Formanden for brancheforeningen Danske Vingårde, Svend Aage Hansen, bekræfter, at de danske vinproduktioner er grundlagt af folk, der, som familien Thrysøe, har haft finansieringen med i baglommen.
Og det kan lyde logisk, at investorerne ikke står i kø for at støtte vinforretningsplaner, hvor det første drueafkast falder fem år efter den første investering – forudsat at de danske somre er lange og solfyldte.
Der er kun plads til én klase per skud. Konkurrencen om sol og næring er for stor, når den danske sommer viser sig kold og blæsende. Om de endeløse arbejdsdage i de nordjyske vinmarker overhovedet kaster modne druer af sig i år, ved Jan Thrysøe først til november.
Familien Thrysøe har selv investeret omtrent 5 millioner kroner i Guldbæk Vingård. Penge som Jan Thrysøe og hustruen Lone har tjent over en 20-årig periode i Grønland, hvor især et par store projekter i helikopterbranchen skæppede til.
- Du får aldrig lov at låne til det her eventyr i banken. Jeg kan sige uden blusel, at samtlige mine konkolleger har været lidt i samme båd. Solgt en virksomhed eller haft nogle penge på lommen til at putte i det selv, siger Jan Thrysøe, der først sidste år lod sig pensionere for at blive fuldtidsvinbonde.
Formanden for brancheforeningen Danske Vingårde, Svend Aage Hansen, bekræfter, at de danske vinproduktioner er grundlagt af folk, der, som familien Thrysøe, har haft finansieringen med i baglommen.
Og det kan lyde logisk, at investorerne ikke står i kø for at støtte vinforretningsplaner, hvor det første drueafkast falder fem år efter den første investering – forudsat at de danske somre er lange og solfyldte.
Han er en af de omtrent 80 erhvervsvinavlere, der findes i Danmark. Og med sine 15.000 planter i det bakkede landskab omkring Guldbæk Vingård, små 20 kilometer syd for Aalborg, driver han Danmarks formentlig næststørste vinproduktion. Men det er ingen garanti for en god forretning.
- Målet i år er at få modne druer. Og så vil jeg blæse på, hvor stort udbyttet bliver. Det her er jo også et livsstilprojekt. Ville vi være sikre på at få en høst hvert eneste år, skulle vi have plantet vin i Australiens forudsigelige klima, siger han.
Klimaet som fjende og ven
Klimaet er vinlandet Danmarks akilleshæl, og det skal man ruste sig til som dansk vinbonde. Ifølge Svend Aage Hansen, der er formand for brancheforeningen Danske Vingårde og også driver Årø Vingård, er der traditionelt to gode vinår i et årti. Og man skal kunne tåle et dårligt år. Men det er en skrøne, at man ikke kan dyrke vin – og endda god vin – under nordlige himmelstrøg.
For nøglen til dansk vinavl er fundet. Der er udviklet en række druesorter, som kan trives i det køligere danske klima. Men for at danske vine kan blive fejlfri og konkurrencedygtige på verdensplan, skal vinavlerbranchen tage skridtet fra amatør til professionel.
- Jo mere marginalt man ligger klimatisk, jo dygtigere skal man være som avler, forklarer Torben Bo Toldam-Andersen, der er frugtavler på Københavns Universitet.
Primært skal de danske vinbønder være dygtige til at udnytte, at modning under køligere forhold efterlader et højere niveau af æblesyre i druerne.
- Sammenlign et dansk æble med et æble fra Italien. Det danske æble har meget mere frugt og smag, og det samme oplever vi med det danske druemateriale, siger Svend Aage Hansen.
Netop druematerialet skal de danske vinbønder slå sig op på, hvis man spørger Torben Bo Toldam-Andersen. Anderledes druenavne som solaris eller rondo skal pryde etiketterne og være en del af profileringen. Men også vinstilen er afgørende.
- Jo køligere en lokalitet, jo mere taler for, at man kan lave højkvalitetsvin inden for hvidvin og rosé, som passer til den friske og frugtige stil i druerne, siger han.
Sælger oplevelser til vinen
De specielle druer og det anderledes syrebillede er danskernes billet ind i vinens champions league, men den kan først indløses, når vinproducenterne er blevet dygtige nok til at levere topkvalitet år efter år - og i større volumen end i dag.
- At sælge den første flaske er ikke så svært, men at sælge flaske to og tre er det springende punkt, siger Torben Bo Toldam-Andersen.
Og Sven Aage Hansen er enig:
- Med det druemateriale og det specielle syrebillede vi har, kan vi lave nogle meget spændende vine. Men for at komme til tops, skal vi op i en større skala. Og så skal vi have markedsført, at Danmark laver gode vin.
Indtil vinen betaler sig selv, tjener de danske vinavlere lærepenge på at lukke nysgerrige folk indenfor. I Guldbæk forventer Jan Thrysøe, at antallet af besøgende til rundvisninger, vinsmagninger og andre events runder 2.000 i år, mens Svend Aage Hansen på Årø har op mod 20.000 besøgende i løbet af året. Men Jan Thrysøe vil ikke bare være en kuriositet.
- Jeg vil ikke nødvendigvis være den største. Men jeg vil brand-gerne lave Danmarks bedste vin, siger han.
