Jacobsens Bakery bliver i Hedensted
Givesco er klar til en glidende overtagelse af virksomheden
Det står klart, efter at familien Eskildsen, der står bag Givesco-koncernen, har købt en minoritetsaktiepost i Jacobsens Bakery, skriver Fødevareforbundet NNF på sin hjemmeside.
Planen er, at Givesco skal overtage virksomheden i løbet af de næste 10 år. Givesco ejer i forvejen virksomhederne Dan Cake, Carletti og Struer Brød
NNF glæder sig
Jan Jacobsen ville ikke risikere, at hans virksomhed ender med at rykke til udlandet, når han ikke længere står i spidsen for den. Derfor er han glad for, at arvefølgen nu er på plads, og at virksomheden bliver på danske hænder.
Hos Fødevareforbundet NNF glæder forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Flemming dal Cortivo sig over Jan Jacobsen beslutning:
- Det er dejligt at opleve, når virksomhedsejere går op i at sikre deres familieejede virksomhed på langt sigt, siger han til nnf.dk.
Jacobsens Bakery har været ejet af familien Jacobsen siden stiftelsen i 1985