23948sdkhjf

Bolchemand er ved at drukne i succes ...

... så nu får Møn Bolcher & Dragée en ny direktør
Hos Møn Bolcher & Dragée i Stege har indehaver René Harms indset, at succesen er ved at være så stor, at han har brug for hjælp.

Så det får han: 1. oktober tiltræder Thomas Krøll som administrerende direktør for Møn Bolcher & Dragée,hvor han ikke mindst skal være med til at viderudvikle samarbejdet med forhandlerne, øge fokus på salget og styrke udviklingen af nye kundegrupper.

- Det er gået rigtig stærkt de seneste to år, og der er en masse ting, jeg forsømmer, fordi jeg simpelthen ikke har tid. Nu får jeg mulighed for at holde fokus på produktudvikling, produktion, kvalitetssikring og salg til store kunder, konstaterer René Harms.

Dragée hitter stort

Efter seks år som medarbejder købte han bolchefabrikken i 2005 sammen med den tidligere daglige leder Lutz Eberhardt, som nu har trukket sig tilbage og nøjes med at være med på sidelinjen.

For tre år siden byggede makkerparret til, så der kom en selvstændig dragée-afdeling, og siden da er der blevet satset stort på at overtrække mandler, hasselnødder og lakrids med chokolade i en stribe forskellige varianter.

Det er ikke mindst udviklingen på dragée-området, der har givet stor travlhed i Stege.

- Ja, det er dér, den helt store vækst er. På to år er vi gået fra 0 til næsten 130 tons dragée, fortæller René Harms, som også har en god forklaring på succesen:

- Vores priser ligger lige under de dyreste og noget over de billigste. Men kvaliteten er lige så god som de dyreste.

Gennembrud i Norge


Meget af salget foregår som private label, og så sent som i denne måned er det helt store gennembrud kommet i Norge.

- Vi har lige fået en dragée-serie med navnet Jacobs Utvalgte ind hos 271 Menu-butikker i Norge. Det er en kæmpesucces, og det er også en af grundene til, at vi har ansat Thomas, som kender meget til detailverdenen, nævner René Harms.

Thomas Krøll har en fortid hos Dansk Supermarked og Coop, senest som varehuschef i Kvickly i Nykøbing Falster.

Møn Bolcher & Dragée havde sidste år et overskud før skat på cirka 2,1 millioner kroner, en vækst på over 30 procent i forhold til 2013.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125