23948sdkhjf

- Fødevarebranchen skal af med unødvendigt bureaukrati

Nogle kan måske helt slippe for miljøgodkendelser. mener fødevareministeren
Pludselig åbner der sig et nyt, udenlandsk marked, så et lille, dansk mejeri kan sælge langt mere ost end hidtil. Men for at udvide produktionen i Danmark kræves en ny miljøgodkendelse. I mellemtiden etablerer konkurrenter fra Sverige og Tyskland sig på det nye marked, fordi de ofte slipper for en omfattende miljøgodkendelse.

Den slags scenarier vil miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen meget gerne undgå, og derfor sætter hun gang i et serviceeftersyn af de danske miljøregler for at se på, om nogle virksomheder – eller endda hele brancher - helt kan slippe for miljøgodkendelser. Desuden skal virksomhederne have deres godkendelser hurtigere.

- Det bør også være muligt i Danmark

- Unødvendigt bureaukrati og ventetid gavner ingen. Et mål om miljøgodkendelser på under 200 dage er absolut realistisk, og samtidig skal vi se på, om der måske er hele brancher, der kan undtages for miljøgodkendelser. Det kan lade sig gøre i Sverige og Tyskland, og så bør det også være muligt i Danmark. Får vi bedre, hurtigere og mere fleksible regler, vil det også føre til, at virksomhederne hurtigere indfører ny, effektiv teknologi til gavn for miljøet, konstaterer Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

Baggrunden er et nabotjek af miljøreglerne, hvor 1.200 danske fødevarevirksomheder, maskinværksteder og overfladebehandlingsvirksomheder af Deloitte er blevet sammenlignet med tilsvarende virksomheder i Sverige og Slesvig-Holsten.

De er alle en del af de cirka 5.000 danske, mindre miljøbelastende virksomheder, der i dag ikke reguleres via EU-krav. De reguleres i stedet af nationale regler, men mens der er næsten ens miljøkrav de tre steder, viser nabotjekket, at langt færre af de udenlandske virksomheder reguleres via miljøgodkendelser.


Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203