23948sdkhjf

Dagrofa sælger FoodService

Farvel til cateringforretningen og goddag til flere Kiwi og Meny
Dagligvarekoncernen Dagrofa satser fremover 100 procent på detail. Cateringforretningen FoodService bliver solgt fra, og til gengæld kommer der flere dagligvarebutikker i Kiwi- og Meny-kæderne, oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

Planen er en kraftig investering i detail, og det skal også komme købmændene og kæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb til gode.

- Forbrugerne har taget rigtig godt imod vores nye fødevaremarked, Meny, og Kiwi er en af de hurtigst voksende discountkæder i landet. Så vi er i vækst. Vi ønsker at accelerere den vækst og sætter nu fuldt fokus på detail, siger Dagrofa-koncernchef Per Thau.

- Fast besluttet på at vinde


Det er især butikskoncepter, nye butikker og moderniseringer, der skal investeres, og desuden vil Dagrofa styrke baglandet på blandt andet indkøb og it-Iområdet.

- Vi er fast besluttet på at vinde detail. Så nu skruer vi op for blusset og stiller fuldstændig skarpt på vores kæder og justerer og investerer, hvor det er nødvendigt for at vinde markedet, konstaterer Per Thau.

Fokuseringen på detail kommer blandt andet til at betyde, at Pisiffik i Grønland får nye ejere fra nytår. NorgesGruppen og KFI, der i forvejen er de største ejere i Dagrofa, overtager ejerskabet på Grønland.

Næste skridt i planen bliver at finde en ny ejer til FoodService Danmark. I den forbindelse er koncernledelsen allerede nu blevet justeret, idet direktøren for FoodService Danmark, Henrik Clausen, er udtrådt af koncernledelsen med virkning fra i går.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094