Riskrise fører til begrænsninger i supermarkeder
Amerikansk supermarkedskæde sætter nu begrænsninger på salget af ris til kunderne, efter landet for alvor er blevet ramt af eksportstoppet fra de risproducerende lande.
Med disse begrænsninger rammer krisen om ris den vestlige verden, der ikke længere skal forvente forsyninger fra resten af jordkloden. Det skriver dagbladet Børsen.
Så sent som i går lukkede også det sydamerikanske spisekammer Brasilien for sin eksport af ris. Landet er selvforsynende med ris og vil ikke risikere at løbe tør, hvis forbrugere udenrigs begynder at hamstre. Hermed følger Brasilien efter en lang række asiatiske lande, der allerede har lukket for deres eksport. Thailand , der er verdens største ris-eksportør gør sig i øjeblikket samme overvejelser.
Kilde: Dagbladet Børsen